digitalkommunikation.dk er på vej …

… besøg www.digitalkommunikation.net

Læs mere om:

  • politisk kommunikation på sociale medier
  • digital valgkamp og folketingsvalget 2026 / #fv26 #dkpol

13. februar 2026

Små ting tæller også

Valgkampen rykker tættere på. Det er tid til at genopfriske nogle af de begreber, som der vil blive talt om, når der bliver talt om digitale og sociale medier. I løbet af valgkampen vil mange se på forskellige mediemetrikker: Virker kampagnen eller skal den tweakes, så algoritmerne spiller bedre. Blandt disse metrikker er de sociale mediers likes & shares, kommentering og følgerskab. Det ér spændende, men vigtigere er nok de mennesker, som man engagerer i valgkampen, og som så til gengæld involverer sig i den politiske kommunikationskultur. Det er med andre ord blevet tid til at kigge på laddering.

6. februar 2026

Bør man føre valgkamp på et socialt medie, der er på kant med EU-lovgivningen?

Valgkampen er i fuld gang i Danmark, men i dag blev der kastet lidt grus i maskineriet for nogle kandidater. TikTok er nemlig blevet tildelt en bøde af EU for ikke at overholde the Digital Services Act. Måske er det bare for problematisk, at anvende TikTok til valgkamp i Danmark?

21. januar 2026

Valgkamp i stormvejr

Verden er i opbrud. Årtiers tætte danske bånd til USA er i opløsning. Trump ønsker at annektere Grønland. Det har sat Nato-samarbejdet under pres, men i praksis virkede det allerede som om USA havde trukket sig og overladt den sikkerhedspolitiske situation, med den russiske invasion af Ukraine og igangværende hybridkrig, til den Europæiske Union. Samtidig rammes EU af amerikanske tariffer og diplomatiet har spillet fallit. For nu at gøre ondt værre. Men godt nytår og velkommen til 2026. Det er snart tid til at vælge et nyt Folketing.